1 Pita
Pita beleŋ asaŋ meheŋde kayyiŋ
1
Be, nebe aposel Pita, Yesu Kristuyen mere basaŋ al. Ne beleŋ deŋ alya bereya Pontus naŋa, Galesia naŋa, Kapadosia naŋa, Esia* Esia naŋa gobe gayenter niŋ Esia naŋa kuruŋ goke ma yitiŋ. Gayenterbe Turki ineŋ haŋyen. naŋayabe Bitinia naŋaya bana goŋ haŋ mar kura Al Kuruŋ beleŋ basiŋa dirtiŋ hitte asaŋ gago kaŋ hime. Deŋbe naŋatiŋ wor po yubul teŋ kuŋ albak yara hitiŋ haŋ. Deŋbe Adoniniŋ Al Kuruŋ beleŋ po nere henayiŋ yeŋ nurde bikkeŋ basiŋa diryiŋ, irde Holi Spirit beleŋ Al Kuruŋ diliŋde al wukkek wor po diryiŋ. Go diryiŋ gobe kame Yesu Kristuyen mere gama irke darim beleŋ po mata buluŋtiŋ halde wukkek diryeŋ goke teŋ gogo basiŋa dirde wukkek diryiŋ.
Niŋgeb Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ dirde igiŋ igiŋ dirde bitiŋ yisikamke igiŋ heŋ heŋ gobe deŋ hitte kuruŋ wor po hiwoŋ yeŋ gusuŋaŋ irde hime.
Al Kuruŋya hugiŋeŋ heŋ heŋ mata niŋ doyaŋ heŋ hityen
3-4 Be, Al Kuruŋbe buniŋeŋ wor po dirdeb neŋ gayen yiŋgeŋ diliŋde al gergeŋ diryiŋ. Gwahade geb Yesu Kristu kamtiŋde mat huwaryiŋ go nurdeb neŋ wor kame gwahade titek yeŋ doyaŋ heŋ hityen gobe hubu ma hiyyeŋ. Irde kame Al Kuruŋyen det kuruŋ gote miŋ mar hetek hite. Be, Al Kuruŋyen det kame nende henayiŋ gobe epte ma buluŋ henayiŋ, bida ma henayiŋ, irde hubu ma henayiŋ. Det gobe kame neŋ duneŋ yeŋ Al Kuruŋ beleŋ gasuŋmiŋde yerde doyaŋ yirde hi. Goke Doyaŋ Al Kuruŋniniŋ Yesu Kristuyen Naniŋ Al Kuruŋbe turuŋ wor po irde hitek. Deŋbe yeŋ ge dufaytiŋ saŋiŋ iramiŋ geb, al buluŋ beleŋ buluŋ dird dird belŋeŋ goyen Al Kuruŋ beleŋ tareŋmiŋde pet teŋ hi. Irde dumulgaŋ tiyeŋ yeŋ nurde hi. Dumulgaŋ tiyeŋ yeŋ nurde hiyen gobe nalu funaŋde gab kawan po forok yiyyeŋ.
Niŋgeb goke teŋbe amaŋeŋ wor po nurde haŋ. Gayenterbe kanduk kurayen kurayen yeneŋ haŋ gega, goke ma nurde amaŋ heŋ haŋ. Goyenpoga kanduk gobe ulyaŋde ma hinayiŋ. Kanduk gobe deŋ beleŋ Yesu Kristu niŋ dufaytiŋ tareŋ irtiŋ goyen fudinde wor po ma dahade goyen kawan heŋ heŋ niŋ forok yeŋ haŋyen. Be, gol hora fudinde wor po teŋ teŋ niŋbe kakde kumga teŋ haŋyen. Gega gol fudinde wor po go manaŋ kamebe hubu hiyyeŋ geb, Al Kuruŋ diliŋde det kuruŋ moŋ. Goyenpoga Yesu niŋ dufaytiŋ saŋiŋ ird ird gobe kanduk yeneŋ gab tareŋ hiyyeŋbe Al Kuruŋ diliŋde det kuruŋ wor po, gol fudinde gote folek. Niŋgeb dufaytiŋ tareŋ goyen igiŋ wor po ird ird niŋbe ultiŋde kanduk kurayen kurayen gogo forok yeŋ haŋyen. Irkeb gwahade heŋ kuŋ kuŋ kame Yesu Kristuyen alya bereya megen haŋ mar kuruŋ gayen hitte forok yeŋ yeŋ nalureb turuŋ dirde deŋtiŋ turŋuŋ yaŋ dirde isoka diryeŋ. Deŋbe Yesu ma kenamiŋ gega, yeŋ ge amaŋeŋ wor po nurd uneŋ haŋyen. Gayenter wor go ma keneŋ haŋ gega, yeŋ ge dufaytiŋ saŋiŋ irdeb goke amaŋeŋ wor po nurde haŋ. Amaŋeŋ nurde haŋ gobe kuruŋ wor po geb, epte ma gwahade kura yeŋ tagalnayiŋ. Gobe dufaytiŋ yeŋ ge tareŋ irtiŋ gote muruŋgem tetek yeŋ nurdeb gogo amaŋ wor po heŋ haŋ. Dufaytiŋ yeŋ ge tareŋ irtiŋ gote muruŋgembe Al Kuruŋ beleŋ dumulgaŋ tiyyeŋ gogo.
10 Be, Al Kuruŋ beleŋ alya bereya yumulgaŋ teŋ teŋ gobe daha mat kura forok yiyyeŋ yeŋ mere basaŋ marmiŋ porofet beleŋ goke ug po dufay heŋ sari kerde hinhan. Mel gobe Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ dirde igiŋ igiŋ dird dird goyen deŋ hitte forok yeŋ yeŋ goke tagalde hinhan. Irkeb waŋ waŋ nende nalure gago forok yiriŋ. 11 Irde Yesu Kristu kanduk bana heŋ gab deŋem turŋuŋ yaŋ hiyyeŋ goyen Yesu Kristuyen Holi Spirit beleŋ mel go bana heŋ momoŋ yirde hinhin geb, mata gobe daha naŋa forok yiyyeŋ irde daha mat forok yiyyeŋ yeŋ naŋkeneŋ hinhan. 12 Mel gobe mata goyen goke tagalde hinhan gega, mata gobe yeŋ hinhanya goyenter forok yeŋ yeŋ ge moŋ, kame kame deŋ hitte forok yiyyeŋ yeŋ Al Kuruŋ beleŋ yinyiŋ. Niŋgeb go mata gobe gayenter Yesu niŋ yitiŋ mere igiŋ goyen tagal tagal mar beleŋ Holi Spirit Al Kuruŋ hitte mat watiŋ gote saŋiŋde saba dirde hike nurde haŋyen go goyen. Al Kuruŋyen miyoŋ wor mata kuruŋ goyen daha mat forok yiyyeŋ goyen kentewoŋ yeŋ nurde haŋ.
Al Kuruŋ diliŋde wukkek hinayiŋ yeŋ hoy diryiŋ
13 Niŋgeb mata igiŋ teŋ teŋ ge hugiŋeŋ dufaytiŋ gitik irde ep irde ga hinayiŋ. Irde ultiŋde po amaŋ hetek dufay fole irde hinayiŋ. Irde kame Yesu Kristu wayyeŋ goyenter buniŋeŋ dirde igiŋ igiŋ diryeŋ goyen goke po doyaŋ heŋ hinayiŋ. 14 Deŋbe Al Kuruŋyen dirŋeŋ weŋ hitiŋ haŋ geb, meremiŋ gama irtek po haŋ. Niŋgeb bikkeŋ Yesu ma nurd uneŋ hinhanya dufay buluŋ bitiŋ bana forok yeke go po gama irde hinhan mata goyen yubul po tinayiŋ. 15 Irde deŋ hoy diryiŋ al gobe wukkek wor po geb, mata teŋ hinayiŋ kuruŋ gobe diliŋde mata wukkek po teŋ hinayiŋ. 16 Gobe Al Kuruŋyen asaŋde, “Nebe wukkek hime geb, deŋ wor wukkek heŋ hinayiŋ,” yitiŋ hi geb, gago mata wukkek teŋ hinayiŋ dineŋ hime.
17 Be, Adoniniŋ Al Kuruŋbe al megen haŋ kuruŋ gare mata dahade titiŋ goyen muruŋgem wor gwahade po yuneŋ hiyen. Al kurabe igiŋ yirde, munaŋ kurabe buluŋ yirde ma teŋ hiyen. Deŋbe Al Kuruŋ gwahade goyen doloŋ irde mere irde haŋ geb, megen garbe albak yara belŋeŋ po hite yeŋ nurde heŋya Al Kuruŋ palap irde kafura irde heŋ ga hinayiŋ. 18 Asetiŋ yago megen gar heŋyabe mata miŋ miŋmoŋ teŋ hinhan. Irde mata gobe basaŋ basaŋ waŋ waŋ deŋ wor goyen po teŋ hinhan. Goyenbe bana goŋ mat dad siŋa diryiŋ albe Al Kuruŋ yeŋ nurde haŋ geb, gago palap irde kafura irdeya ga hinayiŋ dineŋ hime. Fudinde, deŋbe heŋ heŋtiŋ miŋ miŋmoŋde mat dumulgaŋ tiyyiŋ al Al Kuruŋbe gol horaya silwa horaya hugiŋeŋ hitek moŋ gote tareŋde ma dumulgaŋ tiyyiŋ. 19 Gwaha titŋeŋbe Yesu Kristu Al Kuruŋyen sipsip al diriŋ dirŋeŋ uliŋde merem moŋ irde mata buluŋ miŋmoŋ gote darim wok irde kamyiŋ go hende huwarde dumulgaŋ tiyyiŋ. Niŋgeb darimiŋ wok irde kamyiŋ gobe det kuruŋ wor po yeŋ nurde hityen. 20 Yesu Kristube naŋkiŋya megeŋya ma forok yekeya bikkeŋ Al Kuruŋ beleŋ meteŋ goke basiŋa iryiŋ. Goke teŋbe nalu funaŋ beleŋ heŋ hi gayenter gayen deŋ ge teŋbe Yesu go teŋ kerke megen gar kateŋ kawan forok yiriŋ. 21 Niŋgeb Yesu hitte matbe Al Kuruŋ niŋ dufaytiŋ tareŋ irde haŋ. Al Kuruŋbe Yesu kamyiŋde mat isaŋ hiriŋ irde deŋem turŋuŋ yaŋ iryiŋ goyen fudinde yeŋ nurde dufaytiŋ saŋiŋ irde haŋ. Deŋbe gwaha mat Al Kuruŋ niŋ hekkeŋ nurdeb kame yeŋ beleŋ igiŋ igiŋ diryeŋ goke doyaŋ heŋ haŋ.
22 Be, deŋbe Al Kuruŋyen mere fudinde po gama irde dindikeŋ Al Kuruŋ diliŋde wukkek irde haŋyen geb, bitiŋde mat fudinde wor po kadtiŋ ge amaŋeŋ nurd yuntek haŋ. Niŋgeb bitiŋde mat wor po dindikeŋ uliŋ kadom amaŋeŋ nurd guneŋ teŋ hinayiŋ. 23 Gobe Al Kuruŋyen mere gwahader hitiŋ hubu ma hiyyeŋ gote tareŋde deŋ goyen yiŋgeŋde diliŋde sopte kawaŋ heŋ al gergeŋ hitiŋ yara haŋ geb, gago dineŋ hime. Al Kuruŋyen mere gobe biŋge muykeŋ yara, goyenpoga bida heŋ buluŋ hetek moŋ, hugiŋeŋ hitek gore deŋ bana meteŋ tikeb gogo Al Kuruŋ diliŋde al gergeŋ hamiŋ. 24 Be, gwahade hamiŋ goke Al Kuruŋyen asaŋdebe gahade katiŋ hi:
“Megen niŋ mar kuruŋ gabe guŋguwi algup nen haŋyen yara.
Irde deŋem turŋuŋ yaŋ gobe det fugala wok yeŋ kateŋ haŋyen go gwahade teŋ haŋyen.
25 Gega Doyaŋ Al Kuruŋyen merebe hugiŋeŋ gwahader hiyen,” yitiŋ hi. Aisaia 40:6-8
Be, Al Kuruŋyen mere gobe Yesu niŋ yitiŋ mere igiŋ neŋ beleŋ deŋ hitte tagalde hinhet go goyen.

*1:1: Esia naŋa gobe gayenter niŋ Esia naŋa kuruŋ goke ma yitiŋ. Gayenterbe Turki ineŋ haŋyen.