24
Yesuŋe mumuŋambâ yahalop.
(Mataio 28:1-10 Mareko 16:1-8 Yoane 20:1-10)
Emet haŋ sâmu imbi yaŋe yahatmâ to kukŋe suk suk mem sumângen ariwi. Ari senyeŋe pilâm eksain mâne kât pato lâum hâpunŋetâ ba mâtâpŋe ya maŋguop ya âlâengen ba talop. Yawu otmu mâtâpŋe ya tetekŋan kinmu ekbi. Ekmâ kâlehen yâhâm Yesuhât pâinbi. Yesuhât pâinŋetâ biatmu kinŋetâ yanâk aŋelo yâhâp yâk yetgât hâk katipŋe kaok bolaŋ bolaŋ yaŋe pârâk sânsânâk teteyiŋgim kinowot. Teteyiŋgim kinmutâ yelekmâ pârâk pilâm umutyeŋe ariop.
Umutyeŋe arimu yuwu sâm imbi ya ekyongowot. “Yenâmâ wongât lok senŋe golâ ya pâinmâ sumân takai? Emelâk yahatmâ arap. Emelâk yeŋe Galilaia hânân yâk orop manŋetâ den ekyongop yakât nelâm yongoap me? Emelâk yuwu sâm ekyongop. “Lok âlâŋe nâ lok bulâŋe nâŋgâm bâlenihim Roma yeŋgât bâtyeŋan mem katnekmu nohoŋetâ mumbom. Mumune hannohoŋetâ hilâm kalimbu pesuk sâmu yan yahatbom.” Yesuŋe yawu sâm ekyongop.” Yawu sâowot.”
Yawu sâm ekyongomutâ nâŋgân nâŋgânyeŋe pâroŋ sâmu nâŋgâŋetâ teteop. Nâŋgâŋetâ tetemu pilâyelekmâ âwurem ari yakât den pat Yesu hoŋ bawalipŋe kâiân konok otmu bukulipyeŋe nombotŋe 10 ekyongowi. 10 Imbi sumân ariwi ya yeŋgât kutyeŋeâmâ yuwu. Maria, Matala kapiân gâtŋe, âlâmâ Yoana, âlâmâ Maria Yakop mâmâŋe. Yâkŋeâmâ bukulipyeŋe orowâk ari den pat ya Yesu hoŋ bawalipŋe ekyongowi. 11 Ekyongoŋetâ nâŋgâŋetâ porap olop. 12 Yawu gârâmâ Petoroŋe yahatmâ sumângen sururuk sâm ari lâm sâtŋanâk kinmâ ehop. Eksan mâne sâŋgum kâlep mem Yesu katipgum katbi yaŋahâk tatmu ehop. Ekmâ “wuân kulem eksan” sâm nâŋgâm kiwilim emetŋan âwurem ariop.
Lok yâhâp Emausi kapiângen ariowot.
(Mareko 16:12-13)
13 Sâp yanâk Yesuhât komolân gâtŋe lok yâhâp Emausi kapi Yerusalem kapi gotŋanâk tap yan ariowot. 14 Mâtâwân arim tatmâ papatolipyeŋaŋe Yesu kuŋetâ muop yakât alahum weyetŋe nâŋgâowot. 15 Yawu otmâ arim tatmutâ Yesuŋe teteyitgimu orowâk ariwi. 16 Orowâk ari kundenŋe ehoworâke yamâ lok ondop orop arain yawu nâŋgâowot. 17 Yawu nâŋgâmutâ Yesuŋe yuwu sâm âiyotgop. “Wuân denŋe alahuawot?” Sâmu hâmeyetŋe bâlemu kinowot.
18 Yawu otmâ bukuŋe âlâ, kutŋe Keleopa sâm, yâkŋe yuwu sâop. “Yâhâlen papatolipnenŋaŋe otbi yakât den pat Yerusalem kapi ambolipŋe kerekŋe naŋgain. Yakât otmâ girawu otmâ yakât pâpguat?”
19 Sâmu sâop. “Wuân otbihât yat?”
Sâmu sâop. “Wâe, wonângen? Yesu, Nasaret amboŋe otbaŋgiwi yakât alahum gait. Anitâŋe Yesu mâmâŋe otbaŋgimu yâkât den kâsikum ningim kulem topŋe topŋe tuhum manmâ gaop. 20 Yakât otmâ lohimbi kerekŋe nâŋgâwaŋgiŋetâ yahatminiop. Yamâ hotom umai otmu papatolipnenŋaŋe yâkât den nâŋgâŋetâ nahat otmu “Kuŋetâ muâk” sâm sâm hârewaŋgiwi. Yawu sâm hârewaŋgim Roma lok galemlipnenŋe ekyongoŋetâ yâkŋe lauyeŋan mem howanân kuŋetâ muop. Yakât den pat alahum gait. 21 Yâkŋe Isirae nengât kasalipnenŋe yongom watyekmu arinomai yawu nâŋgâm biwinenŋaŋe mem manmâ gawin. Yamâ yâhâlen kuŋetâ muop. 22-23 Âun emet haŋ sâmu imbi nombotŋaŋe sumângen ari kulem âlâ tetemu eksai. Kulem tetemu ekmâ âwurem taka yakât yuwu sâm eknongoai. “Aŋelo yâhâp teteningim “Yesu mumuŋambâ yahatsap” yawu sâm eknongoawot.” 24 Imbi yaŋe yawu sâm eknongoŋetâ bukulipnetŋe nombotŋaŋe sumângen ari imbi yaŋe den yai ya yeŋe senyeŋan Yesu ekŋetâ ki tap.”
25 Yawu sâm ekumutâ Yesuŋe yuwu sâop. “Nâŋgân nâŋgânyetŋe umatŋe. Emelâk Anitâŋe poropetelipŋe den ekyongomu kulemguwi ya nâŋgâmutâ ki keterakyitgimap. Yakât otmâ yuwu sâmune nâŋgâyet. 26 Anitâŋe tihitnenŋe otbe sâm ikŋe hoŋ bawaŋe hâŋgângumu ge manmu kuŋetâ hâhiwin nâŋgâm muop. Muop yamâ mumuŋambâ yahatmâ tatmâ yâhâmbisâp ya Anitâŋe sâm kalop.” 27 Yawu sâm topŋe katmâ Mose otmu Anitâhât poropetelipŋaŋe miti pepaen den kulemguwi ya sâm kusânmâ ekyotgop.
28 Yawu otmâ Emausi kapi ginŋan ariwi. Yan arimâmâ Yesuŋe katyelekmâ kapi âlâengen ariwe sâm olop. 29 Yawu otmu alitmâ yuwu sâowot. “Emet ŋiŋ yap yakât otmâ orowâk yuân tatne.” Yawu sâm emetyetŋan orowâk yâhâwi. 30 Yâhâ tatmâ sot um newi. Sot um nem tatŋetâ Yesuŋe baŋga mem Anitâ mepaem motokmâ torehenŋe yitgiop. 31 Yitgimu yanâk nâŋgân nâŋgânyetŋe pâroŋ sâmu kundenŋe ekmutâ keterakyitgiop. Ekmutâ keterakyitgimu yanâk gulip olop. 32 Gulip otmu bukuŋe âlâ yaŋe bukuŋe yuwu sâm ekuop. “Mâtâwân takain yan Anitâhât poropetelipŋe nombotŋe otmu Moseŋe miti pepaen den kulemguwi yakât topŋe sâm kusânmâ eknotgomu nâŋgâm biwine yahatsap.” Yawu sâop.
33 Yawu otmu in yawu yahatmâ Emausi kapi ya pilâm âwurem Yerusalem kapiân ariowot. Âwurem ari Yesu ikŋe hoŋ bawalipŋe kâiân konok otmu bukulipyeŋe nombotŋe orowâk menduhuakmâ tatbi yâk yeŋgâlen yâhâowot. Yâhâmutâ yuwu sâm ekyotgowi. 34 “Kutdâ mumuŋambâ yahatmâ Simon Petoro tetewaŋgimu eksap.”
35 Yawu sâm ekyotgoŋetâ benŋe kutdâŋe mâtâwân yâk teteyitgim emetyetŋan ari baŋga mem motokmâ yitgimu yan kundenŋe ekmutâ keterakyitgiop yakât ekyongowot.
Yesuŋe hoŋ bawalipŋe kâiân konok teteyiŋgimu ekbi.
(Mataio 28:16-20 Mareko 16:14-18 Yoane 20:19-23)
36 Den ya ekyongomutâ yanâk Yesuŋe pârâk sânsânâk teteyiŋgiop. 37 Teteyiŋgimu ekmâ “weke takap,” sâm pârâk pilâm kiŋgityeŋahât otbi. 38-39 Yawu otŋetâ yuwu sâm ekyongop. “Wongât biwiyeŋe ahom niaksap? Nâŋe teteyiŋgian yuwu weke ki teteyiŋgimap. Yakât otmâ kâine bâtne yu walipnohom nâŋgâm heŋgeŋguŋet. Weke bia. Nâ ninak gamune eŋaksain. Yakât otmâ biwiyeŋe sânduk sâek.” Yawu sâop.
40-41 Yawu sâm ekyongomu nâŋgâŋetâ porap olop yamâ kâiŋe bâtŋe kuwi ya tiripyongomu ekmâ olowâke yamâ heroŋe nâŋgâwaŋgiwi. Yawu otŋetâ yuwu sâm ekyongop. “Sot âlâ tap otmuâmâ mem nihiŋetâ nembe.” 42-43 Yawu sâm ekyongomu iŋan âlâ hot um katbi ya waŋetâ mem niop. Mem nemu ekmâ “weke bia” sâm tepyeŋe hâlâlâk nâŋgâwi.
44 Yesuŋe iŋan ya nem tiŋ pilâm yuwu sâm ekyongop. “Emelâk yen orowâk manmâ den topŋe topŋe kâsikum yiŋgim gawan yan den âlâ yuwu sâm ekyongowan. “Emelâk emet inânŋan Mose, Dawiti, otmu Anitâhât poropetelipŋe nombotŋaŋe nâhât nâŋgâm miti pepaen den kulemgumini yakât bulâŋe tetem heŋgeŋguwuapgât Anitâŋe sâm kalop.” Yawu sâm ekyongowan.” 45 Yawu sâm ekyongom den kulemguwi ya kâsikum yiŋgimu nâŋgâŋetâ.
46 Den ya nâŋgâŋetâ keterakyiŋgimu den bâiŋe yuwu sâm ekyongop. Emelâk emet inânŋan miti pepaen den âlâlâ kulemguwi yakât topŋeâmâ yuwu tap. Anitâŋe lohimbi kerek yeŋgât tihityeŋe otbe sâm ikŋe hoŋ bawa hâŋgângumu ge manbuap. Manmu lok bâleŋaŋe mem âlâlâ tuhuŋetâ hâhiwin nâŋgâm mumbuap. Mumu hanguŋetâ hilâm kalimbu pesuk sâmu Anitâŋe mumuŋambâ mem yahatbuap. 47-48 Yakât otmâ lohimbiŋe orotmemeyeŋe bâleŋe bet pilâm nâhâlen biwiyeŋaŋe kepeinomai otmuâmâ Anitâŋe tosayeŋe pilâyiŋgim meyekbuap. Otmu yeŋe ari nahat den pat âlepŋe sâm haok tuhuŋetâ lohimbi hânŋan kulemŋan manmâ araiŋe nâŋgânomai. 49 Otmu nâŋe Wâtgât mâmâŋahât Heak hâŋgângumune ge âi sâm yiŋgian yukât mâmâŋe otyiŋgimu menomai ya awoŋnaŋe sâm kalop. Yakât otmâ Yerusalem kapiân tatmâ mambotnomai.” Yawu sâm ekyongop.
Yesuŋe himbimân âwurem yâhâop.
(Mareko 16:19-20 Aposolo 1:9-12)
50 Yerusalem kapi pato yakât gotŋan kapi âlâ, kutŋe Betani sâm, ya tap. Yan meyekmâ ari Anitâŋe mâmâŋe otyiŋgiâkgât ulitguop. 51 Yawu otmâ pilâyekmâ himbimân yâhâop. 52 Himbimân yâhâmu mepaem tepyeŋe heroŋe otmu Yerusalem kapiân âwurem ariwi. Âwurem ari opon kâmbukŋan yâhâ Anitâ mepaewi. Yawu.
Nâ bukuhe,
Luka